KADK Afgang, Studieprojekt

KADK Afgang: Blikstedet

Ny bygning_vinduesdetalje

Afgangsprojekt af Julius Nielsen fra programmet Bosætning, Økologi og Tektonik
Blikstedet blev tildelt Duravitprisen

 

Situation: Udvidelse, addition & ombygning af medborgerhus i nedlagt blikvarefabrik på Frederiksberg.

Studiets genstandsfelt: Erindringens arkitektoniske potentiale i en nutidig produktionsdiskurs.

Jeg vil med dette afgangsstudie gerne diskutere erindringens arkitektoniske potentiale. At erindre består ikke i at rekonstruere noget fortidigt, men i at tilskrive noget fortidigt betydning i en nutidig sammenhæng.

20150514 plan

20150428 1-1000

Historie og erindring er væsentlige begreber i vores forestillinger om os selv og vores omverden. Som mennesker må vi hele tiden forsøge at danne forbindelser mellem en tolkning af fortiden, en forståelse af nutiden og en forventning om fremtiden, når vi skal navigere i vores hverdag. Når en bygnings funktion ophører er det derfor vigtigt at undersøge, hvordan bygningen meningsfuldt kan imødekomme et nyt rummeligt behov i dens samtid, uden at kompromittere bygningens kollektive signifikans; for bygninger, som har mistet deres funktion, har ikke nødvendigvis mistet de erindringer en befolkning kan have knyttet til dem. Den kollektive erindring og de minder vi er fælles om, er essentielle identitetsskabende faktorer i vores samfund, som giver os en følelse af kontinuitet. Uden en forståelse og nysgerrighed for hvordan vores verden er blevet som den er, smuldrer det fundament som vi udvikler vores samfund på gradvist men sikkert. Den allestedsnærværende kulturelle globalisering har på fin vis belyst denne problematik, hvor flere og flere individer synes at leve deres liv i en isoleret rodløs tilstand, hvor alting referer tilbage til et konstant foranderligt digitalt interface.

En bys fortid består ikke af en ensporet, linæer historie, men kan i stedet ses som flere lag af overlappende og modstridende historier som den dag i dag kan aflæses i byens nuværende struktur. Københavns udgangspunkt som strategisk placeret handelsby har gennem skiftende magthavere, økonomiske nedture og opsving, skifte fra enevælde til demokrati, industrialiseringen og det moderne gennembrud og frem til det nutidige informationssamfund, været i stand til at varetage en nobel bi-rolle som baggrundstæppe i befolkningens hverdag, uden at blive til et museum. Men i en tid hvor vi mere end nogensinde før sætter vores lid til digital forvaltning og uhåndgribelig data, synes vi paradoksalt nok at interessere os for vores rødder i stigende grad. Der bliver gjort ihærdige og sympatiske forsøg på at bevare og frede de bygninger der ligger vores fælles kulturarv nær, men i samme øjeblik skaber vi en kløft hvor den fredede bygning bliver et isoleret objekt til betragtning, vi ikke må røre ved. En musemsgenstand i byen uden interaktion med den dagligdag, der omgiver den. Det liv bygningen var tænkt til at indeholde, forlader den. Omvendt må vi sande, at det endnu kun er et fåtal, der disponerer over den tålmodighed, stædighed og økonomi det kræver, at indleve sig i et væsentligt bygningsværk, som står den brede offentlighed nær. Derfor er ønsket om fredning fremfor et tab forståeligt. Men hvis vi skal frede vores bygninger kræver det at vi værdisætter bygningsmassen først. Men hvad er det der afgør at et kongeslot skal fredes når et storcenter ikke skal? Vi må trods slottets nationalsymbolske værdi formode at storcentret har budt en større procentdel af befolkningen velkommen end kongeslottet har og derfor har haft en mere markant tilstedeværelse i flere mennesker liv.

Materialeundersøgelser

 

Jeg har gennem hele mit studie været optaget af begrebet “kontekst” og har undersøgt hvordan en læsning af et sted og den eksisterende bygningsmasse kan være udslagsgivende for en særlig arkitektur, der både skriver sig ind i en fremtidsorienteret realitet med højteknologiske krav til byggeriet for øje, men med en samtidig dyb respekt for de tusinde års forudgående erfaringer og handlinger som konstituerer den hverdag og de fysiske rammer jeg er en del af den dag i dag.

Min afgang her fra Arkitektskolen skal derfor ikke forstås som en alenestående opgave jeg har stillet mig selv, der blot skulle løses, men skal ses som et semester, der har en opsummerende karakter, hvor jeg har ønsket at studere og præcisere, de grundlæggende tematikker jeg har været og stadig er optaget af som arkitekt.

 

Disse tematikker kredser alle om et særligt ordforråd der er blevet vigtigt for mig. Ordene “palimpsest, indfælde, bricolage, position og konglomerat, dækker hver over en særlig måde at beskrive, at nogen eller noget altid vil stå i relation til noget andet. Det er med en nysgerrighed på at forstå disse ord, at jeg tager min afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole.

 

 

Share this Story

Related Posts

Comments are closed.


Ingen URL indtastet – ønkede du begivenheder fra indlæg? - Den ønskede funktion kræver pluginnet amr-events Få det her

Kategorier