Raportage: Provinsbyens udfordringer


Arrangement om provinsbyens udfordringer d. 28. april på Godsbanen

Som et nyt tiltag i Arkitektforeningen, vil vi gerne komme hinanden lidt nærmere ved. Derfor startede vi denne eftermiddagen med en kort præsentation fra hver med navn og beskæftigelse, hvilket gav indblik i hvor mange forskellige arkitekter der kommer til sådan et arrangement.

Arrangementet bestod herefter af tre oplæg.

Første oplæg var med Kristian Løbner fra COWI. COWI har udvalgt 10 provinsbyer, hvori de har lavet en række undersøgelser. Der blev især fokuseret på butiksdød, hvilket ikke kun sker i provinsbyerne, men i alle byer. På trods af det, var der gode eksempler på byer med fremgang.

Andet oplæg var med Alette Skov-Hansen fra Syddjurs Kommune. I Syddjurs kommune har de taget hånd om sagen og startet ud med Kolind, hvor der var afsat 10 mio. til byfornyelse. Det har skabt liv i bymidten og næste projekt er Mørke. Men det er ikke kun byfornyelse der skaber liv, der er brug for engagement fra medborgerne.

Sidste oplæg var med Ny Weisser Øhlenschlæger fra Dansk ByplanLab. Ny ville gerne have snakket om projektet ”Nye billeder på provinsbyerne”, som desværre ikke var offentliggjort på givne tidspunkt, men man kan nu læse rapporten her http://www.byplanlab.dk/sites/default/files2/opsamling_nye_billeder_p%C3%A5_provinsbyerne_web.pdf

I stedet satte hun gang i en debat omkring bymidten. Skal vi sætte alle sejl ind for at styrke bymidten, fortætte og forskønne? Eller skal vi vende vrangen ud. Måske er det ikke byfornyelse i bymidten der er vejen frem, men derimod fokus på ”hverdags-attraktionerne” der kan lokke folk til. Borgerne er i hvert fald den største styrke provinsbyerne har.

Efter tre spændende oplæg sidder man tilbage med spørgsmålet om man virkelig skal gøre alt for at redde alle provinsbyer. Det virker helt klart muligt at vende den negative udvikling i nogle byer, men skal og vil vi holde fast i samtlige provinsbyer?

Arrangeret af Akademisk Arkitektforening Østjylland for foreningens medlemmer.

Melissa Juulsgaard, stud.arch.MAA

Share this Story

Related Posts

Comments are closed.


Ingen URL indtastet – ønkede du begivenheder fra indlæg? - Den ønskede funktion kræver pluginnet amr-events Få det her

Kategorier