Reportage fra Politisk Debatarrangement

11287477_10205925998165022_2109975580_o copy

Den 11. Maj var der debat arrangement i Arkitektskolens kantine med 4 østjyske folketingskandidater. Der blev diskuteret emner, der omhandler arkitektur med Jesper Pagh, direktør for Arkitektforeningen, som kurator.

Repræsenteret var Eigil Andersen fra SF, Christen Sørensen fra S, Sander Jensen fra B og Fatma Øktem fra V. Alle kandidater indledte med en forklaring om, at de ikke er arkitekter, men altså havde forsøgt at sætte sig ind i emnet. De var alle åbne for, at udvide deres viden på området.

Første emne var Planloven, hvor der allerede fra start var livlig debat imellem partierne. Planloven står til lempning i den næste valgperiode, hvor man i Venstre gerne vil give mere magt til byplanlæggerne i kommunen, og i Socialdemokratiet mener, at en lempelse ikke vil skabe vækst. S vil beskytte vores bycentre og kyststrækninger med planloven. Hurtigt var der debat med publikum, som stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt centraliseringen er en god løsning for at skabe liv i udkants områderne. Næste emne omhandlede dermed, hvad vi kan gøre for at forhindre centraliseringen. Her var alle partierne enige om, at det løb er kørt, men at vi måske kan gøre noget, for at forsinke processen.

Som det næste emne blev vigtigheden af en arkitekturpolitik debatteret, hvor Sander Jensen bl.a. bemærkede, at han savnede arkitekternes stemme, når der bygges og rives ned i byerne. Han mener at manglen på kvalitet i det byggede miljø skyldes kvaliteten af embedsværket i kommunerne og den manglende politiske viden om arkitektur. Her må vi arkitekter hjælpe til.

Der var undervejs mange spørgsmål fra publikum både om, hvordan vi samarbejder om en øget vækst og livskvalitet, og hvordan boligpriserne kan holdes nede i by centrene. Her foreslår SF at der bliver lavet ejendomsskatteændringer. S foreslår at gøre det mere attraktivt at bo udenfor centrum og B foreslår, at vi må tænke nye boligmåder inde i centrum, for at det kan blive billigere.

Til sidst blev der diskuteret dagpenge, og hvordan man i den nye dagpengereform må tage stilling til, at man som arkitekt ikke kan deltage i konkurrencer eller have en hjemmeside, imens man er på dagpenge.

Alt i alt, var debatarrangementet en god eftermiddag, hvor man som publikum fik klarhed over, hvor vores lokale folketingskandidater står i den arkitektur politiske debat. Der var god debat imellem kandidater og publikum både under men også efter arrangementet. Vi ser frem til valget og til at følge de fire folketingskandidater.

Arrangementet var arrangeret af Akademisk Arkitektforening Østjylland for foreningens medlemmer og arkitektbrancen.

Jeanette Amby, stud.arch.MAA

Arkitektforeningen Østjylland

Share this Story

Related Posts

Comments are closed.


Ingen URL indtastet – ønkede du begivenheder fra indlæg? - Den ønskede funktion kræver pluginnet amr-events Få det her

Kategorier