KADK Afgang

Handelscenter Casablanca

 

Afgangsprojekt fra Arkitektur, Rum og Tid, Institut for Bygningskunst og Landskab
 
Af Rune Arleth (hjemmeside)
 
Centeret stræber mod at skabe et mødested der virker på tværs af de enorme sociale og økonomiske skel i det marokkanske samfund. Pladsen vil være det nye centrum for handelsbyen. Forbindelsen mellem souk strukturen, lærings- og konferencecenter, muliggør samarbejder. Workshop og konferencefaciliteter, skaber en platform til vidensdeling, en katalysator for opbygningen af kompetencer der gør det muligt at starte egne initiativer. Et diplomatisk center hvor internationale forbindelser og samarbejder skabes.
 
 
 
Centeret indskriver sig i medinaens struktur, som en forlængelse af dens smalle gadeforløb. Der skabes en stærk lokalitet som binder den gamle bydel sammen med den modernistiske by og domicilerne langs Avenue Des Far. Pladsen fyldes af en struktur der skaber passager og lommer, beskyttet for den skarpe sol under de svungne udhæng, skabes hændelser der udspringer i medianens gyder og handelsbyen bagved, og flyder ud mod havet og den historicistisk-mauriske kæmpemoske.
 
 
Atriets åbninger skaber et handlingsrum på kanten mellem lys og skygge, hvor den barske sol lukkes ind i glimt. Lyset brydes, falder ned gennem de svungne glas elementer i taget og skaber et evigt pulserende spil i udhængenes konvekse, blanke flader. Om aftenen oplyses strukturen af lanterner fra de handlendes stande. Musikanter og Dansere indtager de urbane scener i halvskyggen under tagfladernes bølgehvælv.
Nicherne i den åbne struktur indtages af handlende, med deres ritualer der får spillet til at udfolde sig.
 
Share this Story

Related Posts

Comments are closed.


Ingen URL indtastet – ønkede du begivenheder fra indlæg? - Den ønskede funktion kræver pluginnet amr-events Få det her

Kategorier