Udveksling på ETH Zürich _ Kapitel 2: Forberedelse og fortilfælde

Studio

Kapitel 2 
ETH arkitektskole i Zürich, Schweiz – af Daniel Kragskov 
Udvekslingsophold forår 2017

Det er nu en måned siden, at jeg tog fat på mine egentlige studier, der indeholder et design studio (Le Village Suisse) samt en håndfuld forelæsningsrækker (bl.a. Arkitekturteori, Landskabsarkitektur, Urban Design, Building Physics). Tirsdag og onsdag har jeg hele dagen i Studio med tegnebordsarbejde, pin-ups, små forelæsninger og øvelser, mens resten af ugen går med forelæsninger.I realiteten bruger man også sin overskydende tid de andre dage på at arbejde med sit Studio. Til forelæsningerne er der ofte knyttet en tekst eller en lille opgave, man skal aflevere. To af mine forelæsninger er på tysk, hvilket fungerer fint. Jeg forstår hovedidéerne, men der er dog nuancer der er lidt svære at få med, da mit tysk ikke ligefrem er på verdensklasseniveau.

Studio er rigtig begyndt at tage fart nu. Vi er inddelt i grupper og kommer til at være det gennem hele forløbet. Vores hold er en skøn sammensætning af folk, der egentlig havde dette Studio som lav prioritet og så en håndfuld udvekslingsstuderende – så jeg er i gruppe med en pige fra Australien og en fra Indien. Lidt sjovt at det er udlændingene der synes at det er spændende at arbejde med Schweiz og ikke de ’indfødte’…

Sammen skal vi undersøge og pege på en fremtidig udvikling for kommunen Le Chenit på grænsen til Frankrig i Lac Léman regionen (tæt på Lausanne og Genève). Semestret er struktureret omkring 5 bøger, vi som hold kommer til at producere, så bøgerne bliver repræsentative udsnit af de arketypiske kommuner både på den franske og den schweiziske side af grænsen. Disse kommuner er specielle, fordi de er relativt små administrative størrelser med en høj form for selvstændighed, hvilket gør at de selv har stor indflydelse på deres planlægning, love og forordninger. Gennem historien har dette muliggjort specielle lokalt organiserede fællesskaber der varetog en fair og optimal fordeling af fx jorde og samtidig faciliterede fælles indsatser når størrere projekter skulle realiseres som fx en vandledning, en bro eller en stor lade.

Mange af disse selvorganiserede systemer findes ikke længere i dag, og derfor handler vores ene bog om fortilfælde, hvor samfund rundt omkring i verden har været bygget på idéen om fællesskaber om primære ressourcer har været gældende – såkaldte ’commons’. Min gruppe undersøgte den religiøse gruppe ’The Shakers’, der havde succes med at opbygge et samfund med en tro på at arbejde var menneskets kald. De levede i fuldstændig cølibat og kunne derfor heller ikke selv få børn – nye medlemmer var forældreløse børn, enlige mænd, kvinder udsat for vold eller familier, der var overbeviste i troen. Såfremt man lod sig optage i gruppen, overdrog man al ejendom til fællesskabet og levede sammen med en ’familie’ af ca. 100 andre uden en egentlig familiær relation. På trods af disse ret strikse regler formåede de at skabe meget stabile samfund med arbejdet i centrum. De var hurtige til at tage ny teknologi til sig, og de blev berømte for deres kunsthåndværk i form af møbler og brugsgenstande. Vores opgave lød på at skildre dette samfund gennem en plakat og en tilhørende samling af af vores referencer og baggrundsmateriale.

 

Vores forsøg på at skildre Shaker-samfundets opdeling, organisation og arkitektur

Politisk kort

9 kort – 9 forskellige forståelser af kommunen

Næste trin i processen var at indsamle materiale om vores egen kommune, Le Chenit, gennem kort og data. Hver gruppe skulle stå for at producere ni kort med fokus på deres kommune samt ét kort over hele regionen, der beskrev et datasæt. Vores data handlede om det politiske landskab. Hvilket parti havde fået flertal i de enkelte kommuner, og hvor stor var deres majoritet ved sidste parlamentsvalg. Det udfordrende ved denne øvelse var at kombinere to valgsystemer, der for os var ukendte, for at kunne tegne et kort over de to lande som ét kontinuert politisk landskab.

De otte andre kort brugte kommunens afgrænsning som skabelon og udfoldede forskellige temaer såsom brug af jorden, ejerforhold, bykerne, byhøjde osv. To interessante kort var kortet over samarbejde med andre kommuner, idet den meget lille skala for kommunen (ca. 5.000 indbyggere) fordrer mange samarbejder for at kunne drive fx infrastruktur, sundhedssystem, skoler osv. samtidig med at man gerne vil beholde det direkte demokrati. Vores resultater viste, at Le Chenit indgår i en sammenhæng, der er noget større end sig selv (op til 104.000 inbyggere) – det er kommunen nødt til for at kunne tilbyde tilfredsstillende service til sine borgere. Man kan derfor spørge sig selv, om denne meget lille skala virkelig er nødvendig? Det bliver vi forhåbentlig snart klogere på.

Det andet kort var specifikt for Le Chenit og omhandler om urmagere og finmekanik. Kommunen har igennem mange århundreder været kendt for sin fabrikation af ure, og den dag i dag har nogle af de bedste urproducenter en produktion i Le Chenit. Vi mappede derfor det aftryk, det har sat på byen. For kommunen er det selvfølgelig et kæmpe aktiv, at have så mange arbejdspladser tæt på – og samtidig må skatteindtægterne skæppe godt i kassen. Dog kan man spørge sig selv, hvor meget de tilfører byen i arkitektonisk forstand. Dette skisma tror jeg kommer til at spille en afgørende rolle i det projekt, vi kommer til at tegne. Skalaen på projektet er i kategorien territorial planlægning, og derfor en skala man ikke så tit som arkitekt arbejder i. Jeg ser derfor frem til at udfordre mig selv i skalaen og opdage dens potentialer.

I næste uger rejser vi til regionen omkring Lac Léman, hvor vi skal på rundtur for til sidst at slutte i vores egen kommune. Vi skal registrere, undersøge, skitsere, mappe, interviewe lokale og holde møder med kommunens administration. Vi ses på den anden side!

Tak til Daniel ! 

 

Share this Story

Related Posts

Comments are closed.


Ingen URL indtastet – ønkede du begivenheder fra indlæg? - Den ønskede funktion kræver pluginnet amr-events Få det her

Kategorier