Interview

INTERVIEWRÆKKE: Nicoline Dyrup Carlsen

Kort om Nicoline Dyrup Carlsen:

Lærer på KADK, IBBL bla. på Shared Space. Partner i Spacon & X og ANARK.
Medvirkende i “Danmarks skønneste sommerhus”.
Tidligere arbejdet hos bla. Svendborg Arkitekter og JDS Arkitekter. 
Uddannet fra KADK i 2006

Hvad har gjort at du blev arkitekt og har der været noget særlig der har drevet dig?”

Jeg har arkitekter i familien i flere generationer, så det ligger i blodet. Men trods det, har jeg altid tænkt, at jeg ikke skulle være arkitekt. Jeg troede det var politiker jeg skulle være, hvilket var fra gymnasietiden. Det viste sig, at jeg havde snittet og så afleverede jeg et ansøgnings skemaet om natten til en fest – og endte med at komme ind. Jeg havde brug for at finde mig egen vej ind i studiet, hvilket også medførte til nogle pauser undervejs. Jeg tog praktik til New York, rejste lidt rundt m.m. Jeg har en morfar der er en stor iværksætter. Han har startet natklubber, museer, og restauranter i København, bl.a. Montmartre og Klaptræet. Det var altid sådan: han fik en ide. Så tegnede han det, og indrettede det. Og gik så videre til næste projekt. Så hele vejen igennem, fra første ide til et færdigt resultat. Det inspirerede mig rigtig meget, ud af hele det lidt tørre arkitekt branche fag. Iværksætter ånden og drivkraften. Og den har jeg nok haft med mig hele vejen gennem studiet. Men jeg blev rigtig glad for at for at studere til arkitekt, og har ikke været i tvivl siden – og med de iværksætter drømme, som jeg altid har haft i mig, kunne fint udleves i arkitekt verden. Jeg har også altid vidst, at jeg ikke skal sidde alt for længe med det samme, for mig fungerer det at få mange inputs og favne hele arkitektfaget. Noget af det jeg synes er mest drivende, er kompleksiteten i arkitekturen. På mange måder er det også meget politisk, socialt, kulturelt, økonomisk og det er så der det skal møde æstetik og komposition. Lige præcis det, er noget af det, der interesseret mig mest ved arkitektur. Det er kompleksiteten og at man kan favne så bredt.

“Hvis du skulle udpege 3 særlige værker, som har inspireret dig, hvilke skulle det så være?”
Hvis jeg skulle nævne en bygning i København, så har vi lige snakket om Musikhuset Vega. Det er en virkelig fascinerende bygning, bygget af Vilhelm Lauritzen tilbage i 1953 – 56. Det er en bygning, hvor alt er tegnet præcist til at kunne være multifunktionelt og har en fleksibel bygningskrop. Taget på øverste etage kan rulles tilbage, så det bliver et udendørs atrium, og gulvet kan løftes i alle mulige niveauer. Væggene er designet så de kan skydes fra og til og passer ind i skabe. Så det hele er en stor maskine. Og så er det hele udført med den skønneste finish. Det er en af de få eksempler på, at arkitekten/erne har været med til både at tegne bygningenskroppen, interiør, detaljer, møbler og så videre. Og så tror jeg altid jeg har haft en særlig interesse for byer, urbane forhold. For mig er det inspirerende at være i spændende by/er og opleve mange kulturer sammen og opleve forskellige bymæssige tætheder.  I Japan eksempelvis. Der er så mange fantastiske værker. De nyeste blandingsformer af boliger, erhverv, ældre, unge og tætheder på de mest sofistisetiet måder og samtidig er der en sans for detaljen og sanserne. På den studietur vi var på i sommers, oplevede vi værker der var så vilde for ens sanser. Som er så simple, hvor du sætter dig ind under et tag og alt designet til at du lige præcist mærker solen ramme din kind. Eller vinden der suser mod dig, eller duften af græs. Spændet mellem den store kompleksitet og den helt nære detalje der griber fat i det basale.

“Har du et bestemt værk du altid vender tilbage? Enten et værk, som du finder inspirerende, eller et projekt du var medvirket i, og som du ikke rigtig kan “slippe”?
Min morfars projekter har været et kæmpe holdepunkt. De har aldrig kun været bygningsværker, det har altid været drevet af en passion og en ide. Så hele den her iværksætter ånd om at tro og skabe noget, at man kan rykke ved måder vi gør tingene på ved at skabe de rigtige rammer til det. Hvordan kan vi skabe det, mest muligt kreativt, ikke ud fra konventioner omkring, hvordan det er gjort ført, men netop gøre tingene på nye måder. At vende den trænge boligplads / situation i København, som vi har i dag til noget positivt. At sige, hvad betyder det så, at det kun er surt at have mindre plads? og, hvad er det egentlig vi har brug for? Fordi rigtig tit bygger vi og gør ud fra nogle meget konventionelle måder. Vi synes jo eksempelvis at det er drøn konventionelt, at en bolig er bygget op af rum, men ikke funktioner. Her sover man, her spiser man, her sidder man i et stuemøbel, og man gør ligesom kun en af de ting ad gangen så alle de andre kvadratmeter står tomme. Så det med at tænke over, hvad er det egentlig for nogle aktiviteter vi har og hvad har vi brug for? Og hvordan kan vi skabe de bedst mulige kreative rammer lige netop det.

“Har du et arkitektonisk holdepunkt i en ellers altid foranderlig arkitektpraksis?”
Det har jeg. Noget med at huske arkitekten som en samfundsskaber. Om, hvis man snakker om, at man er politiker, eller om man er en arkitekt. Nogle af de ting går på mange måder igen. Vi har et ret stort og fantastisk ansvar i at kunne skabe den verden vi bor i. At insistere på at hvert projekt vi laver skal have noget nyt i sig, det er på den måde vi har progression og udvikling på.

“Hvilket utraditionelt medie har sidst inspireret dit arkitektoniske arbejde?”
Jeg prøver hele tiden, at åbne mig mest muligt, selv for forskellige tilgange. Vi ved at vi kan lave æstetik, vi kan lave form og vi kan lave komposition. Så vi skal hele tiden fodres med mest mulig udfordring, for at det vi laver har størst mulig værdig for flest mulig. Man kan sige i min daglige inspiration kan det være alt fra politiske dagsordner til balsale hverdags ting. Objektliggørelse, at turde at kunne gøre tingene banalt. Kort fortalt, at kunne prøve at positionere sig ind. At møde de politiske dagsordner, det store perspektiv, og samtidig det helt nære på grænsen til det helt simple. At vi også tør at blande i at forstå menneskets basale niveau, velvidende, at hvis vi skal drive tingene videre, så skal vi også kunne have fat i det helt høje niveau.

Tak til Nicoline

Share this Story

Related Posts

Comments are closed.


Ingen URL indtastet – ønkede du begivenheder fra indlæg? - Den ønskede funktion kræver pluginnet amr-events Få det her

Kategorier