Don't Mind The Gap, Udveksling og praktik

Don’t Mind The Gap: Kap. 2; Midterm

 

IMG_1789 copy copy

Selvom der stadig hersker en udpræget legesyg og positiv stemning på skolen, er gearet på The Bartlett for alvor sat et hak op. Der er kun en måned til den store kritik inden juleferien, og de mange idéer og koncepter skal nu koges ned til en smagfuld bullion. Dette gælder ikke mindst i mit eget projekt.

Midterm 

Torsdag og fredag summer skolen ekstra meget af liv. Det er de dage, hvor de fleste units holder kritik. Eller “Crit’s”, som de bliver kaldt. Hvis man vil printe onsdag eftermiddag, skal man være forberedt på at stå i kø, og det er ikke længere tildigt nok at møde ind kl. 9, hvis man vil have fingre i en af de gode iMacs på 1. sal.

Men i takt med at dagene bliver mørkere, og den engelske støvregn hyppigere, er produktionsniveauet steget. De mange hylder og borde, der for to måneder siden stod tomme, er nu blevet fyldt til bristepunktet.

 

Hello America

Som nævnt i forrige kapitel er Unit 10’s tema ‘The Poetics of A Resilient City’. Med næsen begravet i et selvvalgt, fiktivt værk har vi de sidste par uger søgt at beskrive et rumligt univers, der ud fra et specifikt fokus vil kunne gøre en by mere modstandsdygtig.

Selv har jeg læst og analyseret J. G. Ballards dystopiske eventyr Hello America, der beskriver Amerika som en forladt og mislykket stormagt i en ikke så fjern fremtid. Bogens hovedperson ankommer til den mennesketomme gyldne kyst ved Manhattan som en blind passager på det gode skib The Apollo kun for at opdage, at de gyldne dynger i virkeligheden er rust, der glimter i den skarpe ørkensol.

Netop evnen til at kunne forvandle rust til guld har været en drivende inspiration for mig, da en så positiv måde at anskue verden på må siges at være et udtryk for stor modstandsdygtighed.

I mit forslag arbejder jeg med USA i vores samtid: Den Amerikanske Drøm om social lighed og demokrati er for længst begravet, og slaget som verdens stormagt er tabt til BRIK-landene. Med lykke som målet og propaganda som midlet er griddet på Manhattan forvandlet til en parkeringsplads hvis formål er at producere guld. Den fuldkomne illusion forekommer hver uge, når høsten er hjemme, og der bliver fejret Thanksgiving, og de gyldne flager fordeles til alle indbyggerne.

Der er stadig meget at arbejde på, og til vores første kritik blev jeg bedt om at målrette propagandaen til at tiltrække rige immigranter til New York, så allerede nu er projektet ved at tage en helt anden form.

Jeg vender selvfølgelig tilbage med nyt i næste kapitel.

 

 

 

DontMindTheGap_bund

Share this Story

Related Posts

Comments are closed.


Ingen URL indtastet – ønkede du begivenheder fra indlæg? - Den ønskede funktion kræver pluginnet amr-events Få det her

Kategorier