Tips & Tricks

Hjemmesider der vil redde dit projekt!

Skærmbillede 2015-09-22 22.30.06 copy

Vi kender det alle sammen – man bruger timer på at trævle Google igennem fordi man mangler det perfekte cutout af en mand i speedos eller fordi der er gået hårknude i et af de utallige programmer vi skal jonglere rundt med på skolen. Det ender med at man bruger mere tid på nettet end på projektet. Men den tid er slut nu! StudArk har samlet nogle af de bedste links der kan spare dig for en masse tid.

 

1. Visualiserings tutorials

VisualizingArchitecture er drevet af Alex Hogrefe, der deler generøst ud af sine tips og tricks til – du har nok gættet det – visualisering af arkitektur og så gør han det helt gratis!

Skærmbillede 2015-09-22 18.48.51

 

2. Modelmaterialer

Har du prøvet at mangle materialer til din model, der er få dage til aflevering og du kan ikke opdrive de lister du skal bruge i nogen af de butikker du plejer at købe fra. Siderne her og her har et udmærket udvalg som du kan bestille fra online.

Skærmbillede 2015-09-22 19.10.21

 

3. Cutout people

En af de helt store time killers er at finde og udklippe mennesker til sine visualiseringer. Heldigvis har en af vores svenske naboer lavet siden Skalgubbar der levere varen kvit og frit. inspireret af denne side er Escalalatina opstået hvor man kan finde latinamerikanske cutouts! 🙂

Skærmbillede 2015-09-22 19.25.41 copy

 

4. CAD blocks

Hjemmesider med CAD blocks til AutoCad eller Illustrator er ikke noget man skal lede længe efter, men det er en jungle at finde sider der bare er sat nogenlunde overskueligt op. Jeg bruger normalt Cadaplus eller Mycadblocks da man let kan se hvad man downloader.

Skærmbillede 2015-09-22 20.54.02

 

5. Idéudvikling

Er du træt af at brainstorme eller mindmappe for at finde på den gode ide, så er der her en hjemmeside med et hav af redskaber til kreativ idéudvikling.

Skærmbillede 2015-09-22 21.05.07

 

6. Skrifttyper

Har du svært ved at bestemme dig for hvilke skrifttyper du skal bruge i din næste præsentation eller i dit portfolio, så lad TypeGenius give dig en hjælpende hånd.

Skærmbillede 2015-09-22 21.13.13

 

7. Ikoner

Skal du lave et diagram der hurtigt forklarer din ide om at sammensætte cykelstier, hustage og mælkeproduktion – eller måske et mere sandsynligt projekt – så findes der en masse gratis ikoner på TheNounProject

Skærmbillede 2015-09-22 21.45.34

 

8. Inspiration

Mangler du inspiration til din næste tegning eller visualisering er der to Tumblr der er gode at starte med: Architectural-Review og DrawingArchitecture. Men pas på! Du bliver let opslugt i en endeløs spiral af smukke tegninger. 😉

Skærmbillede 2015-09-22 21.36.25

 

9. Tutorials

Vil du gerne lære eller blive bedre til Rhinoceros og/eller Grasshopper? så er DigitalToolBox et godt sted at starte. Archdaily har lige lavet en omfattende liste over de bedste tutorials på nettet til alle de programmer man bruger som arkitekt.

Skærmbillede 2015-09-22 22.06.17

 

10. Tandhjul! 

Står du af en eller anden grund og skal bruge tandhjul i dit projekt. Så skal du tjekke Woodgears ud! De hjælper dig med udregningerne og tegninger til udskæring.

download

 

Archdaily har også lavet en liste over mere eller mindre brugbare links som du bør kigge igennem.

Det var hvad vi har skrabet sammen i denne omgang. Hvis du ligger inde med hjemmesider som du mener kunne være til gavn for dine medstuderende så del dem gerne i kommentarfeltet her under. 🙂

Share this Story

Related Posts

Comments are closed.


Ingen URL indtastet – ønkede du begivenheder fra indlæg? - Den ønskede funktion kræver pluginnet amr-events Få det her

Kategorier