Rødvin og pindemadder

Arkitektskolen Aarhus, Rødvin og pindemadder

ARCHICULTURE

Tirsdag den 10. december tilbyder De Arkitektstuderendes Filmforening en unik filmoplevelse. Vi har fået fat på den nye dokumentar “Archiculture” (den vises endnu kun på festivaller), der illustreret livet på arkitektskolen ved Pratt Institute i New York holdt op imod det professionelle liv i branchen. Vævet ind i fortællingen er en undersøgelse af undervisningsformen på tegnesale set både fra studerendes og underviseres udgangspunkter.

Efterfølgende vil der være diskussion med Rasmus Grønbæk (leder af bachelorforløbet), Chris Thulbourne (leder af kandidatforløbet) og C. J. Lim (gæsteprofessor på AAA og professor på the Bartlett School of Architecture i London).

Det er helt gratis og der vil være en lille bar med forfriskninger samt kaffe og kage. Så tag dine arkitektvenner under armen og kom forbi til en underholdende og lærerig eftermiddag i godt selskab!

Se event her

Impetus_Invitation_Page_merge

På fredag d. 1/11 kl. 15.00 er der fernisering i forbindelse med AFSÆT / IMPETUS i Udstillingen på KADK. Fra invitationen:

Afsæt/Impetus er en særudstilling, hvor vi har inviteret en række interessante afgangsprofiler til at folde afgangsprojektet og bag-kataloget ud. I modeller og skitser kan publikum se med dér, hvor ideerne prøves af, studiet peaker og nallerne blev brændt i anstrengelserne for at skabe nye løsninger, produkter og processer med noget på hjerte.

De 14 udstillere er alle uddannet i 2013 og viser en generation fuld af engagement og kontraster. De unge arkitekter tager favntag med velfærdsstatens institutioner, tilbygninger til kendt kulturarv og eksperimenter, hvor arkitekturens semantik udfordres. Avantgarde mode, arkitektoniske tekstiler og bionedbrydelige materialer er på spil hos designerne.

Afsæt/Impetus viser spændvidden inden for arkitektuddannelsen og designuddannelsen på KADK, men projekterne er også forbundet på tværs i en gennemgribende sans for materialer, ønsket om at prøve nyt og udfordre både traditionen og det hypermoderne. Kig med og se hvad næste generation er formet af – og hvad de har på skitseblokken til fremtiden.

Finland-arkitektbillede-efteraar

På torsdag kl. 15.00 uddeles Icopal Prisen 2013 ved et arrangement på KADK. Icopal Prisen kan vel regnes som den mest prestigefulde talentpris at vinde som afgænger fra en landets arkitektskoler og følges elegant af en bekvemmelig sum.

Fra karch.dk:

Torsdag d. 31. oktober 2013 hylder Icopal for 14. gang de største arkitekttalenter fra Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus.

Der indledes med en paneldebat om bæredygtig arkitektur og design i Festsalen. Rektor Lene Dammand Lund er moderator, og panelet består af Anne Beim, professor og centerleder v. Center for Industriel Arkitektur (KADK), Nile Juul-Sørensen, direktør for Dansk Design Center og Signe Kongebro, partner og leder af bæredygtighedsafdelingen ved Henning Larsen Architects.

Efterfølgende afsløres det hvem af de 9 nominerede … der modtager Icopal Prisen.

Se de nominerede projekter her. Ønsker man at deltage, kræver det tilmelding.

konkurrence.jpeg

“Få de bedste råd til dos and don’ts, når du skal være med i konkurrencer.”

NB: Tilmeldingsfrist til kurset i København udskudt til fredag d. 11/10!

Akademisk Arkitektforening inviterer til oktober arkitektstuderende til at deltage i et kursus med den mundrette titel “Bliv skarp på arkitektkonkurrencer”. Det lyder som et informativt arrangement, der kunne være relevant for mange og ellers rundes der af med den klassiske lokkemad – øl og sandwiches. Det er gratis at deltage som stud.arch.MAA, men det kræver tilmelding.

København – tirsdag d. 22/10 kl. 16 – tilmeld dig her (tilmeldingsfrist d. 11/10)

Århus – onsdag d. 30/10 kl. 16 – tilmeld dig her (tilmeldingsfrist d. 16/10)

StudArk er et forum for arkitektstuderende i Danmark. Bloggen drives frivilligt af arkitektstuderende fra de to arkitekturfaglige skoler; Kunstakademiets Arkitektskole i København og Arkitektskolen Aarhus.

.Bloggen henvender sig først og fremmest til de arkitektstuderende med det formål at skabe udveksling, debat, oplysning og inspiration her imellem. Sideløbende med dette, skal bloggen være studiets ansigt udadtil, hvor branchefolk, færdige arkitekter samt de kommende studerende vil få indsigt i de studerendes hverdag på studiet. .

Redaktionen opfordrer samtlige studerende og undervisere til at sende os materiale vi kan uploade på bloggen. Alt fra studieprojekter, workshops til debatindlæg og studieture har relevans på StudArk. Vores eneste krav er at indlægget relaterer sig direkte til de studerende.

Kategorier

INSTAGRAM #STUDARK

This endpoint has been retired

Facebook