Skoler

logo-mars13c

UIA Public Health Group indbyder arkitektstuderende fra hele kloden til at deltage i deres konkurrence. Opgaven går ud på at designe et køretøj til at transportere smittede patienter af Ebola eller des lige, og derde bedste 15 projekter bliver præmierede

PDF med information om konkurrencen:
Pub healthlance_En

Læs mere om konkurrencen og UIA på hjemmesiden her

Young ProjectsI Brooklyn’s gamle havnekvarter, Dumbo, er de gamle industribygninger blevet indtaget af skillevægge og kreative kontorfælleskaber. Her under Brooklyn Bridge’s larmende trafik, har jeg fået praktikplads hos Young Projects. Young Projects er en ung og eksperimenterende tegnestue, der fokuserer på udviklingen af traditionelle håndværksmetoder ved hjælp af teknologiske og kunstneriske redskaber. Udforskningen af  arkitektur og design sker på tværs af skala – fra bygninger, interiør, tekstiler, møbler, kunstinstallationer og film. Mine opgaver har indtil nu primært været design og optegning af et transformations projekt på Manhattan. Projektet består af to to-etagers lejligheder, der skal slås sammen og beboes af et ungt par. Opgaven hører til til en af de mindre hos YP og  jeg arbejder derfor sammen med en enkelt arkitekt. Selve idéudviklingen varer, sammenlignet med de fiktive opgaver fra livet på Holmen, meget kortere. Vi besluttede relativt hurtigt at de to første etager skal ombygges til to træskrin, der skal spille op i mod et stort dobbelt højt rum, bundet sammen af et stort møbel bestående af reol, kontorområde og trappe. Herfra bliver projektet realiseret igennem klientmøder, materialeprøver, renderinger og tekniske tegninger. Young Project's Office YP’s projekter tangerer til tider kunstobjekter og en af mine andre opgaver har været at sammensætte en portfolio, til en konkurrence hvor tegnestuens tidligere projekt, The Heart fra Times Square, skulle præsenteres I kategorien kunstpavillon. Arbejdstimerne I New York er generelt længere end i Danmark og jeg møder som regel ind kl. 09 og får fri 10-11 timer senere. kl. 12 om eftermiddagen kører et læs af madvogne op til fortovene udenfor de sultne kreative kontorer og indtil kl. 14 er det muligt at indtage portioner inspireret fra hele verden. Tegnestuen er ikke større end at vi alle kan spise frokost om samme bord. Min rolle som praktikant er ikke at hente post-frokost kaffe fra Starbucks, men jeg bliver betragtet som en vigtig del af teamet. Jeg føler mig heldig at have fundet et sted, der tager min mening seriøs og som giver mig varierende opgave. Efter mange måneders af kedelig udfyldning af visums registreringspapirer er det virkelig fantastisk endelig at være her.

Sarah er kandidatstuderende på KADK, Political Architecture: Critical Sustainability

Flyer_RGB

Arkitektforeningen i Østjylland skabte sidste år en ny tradition. Årets lokale MAA-fest for arkitekter og arkitektstuderende (Det er ikke et krav at du skal være medlem, for at komme med til vores fest, men vi håber du vil blive det når aftenen er omme).

Fredagsbaren er i år i samarbejde med Arkibal, skolens festforening, og ligger d. 24. oktober på dét tidspunkt hvor du har fri fra arbejde eller studie.

I baren står arkitekter fra bl.a. Aart, Schønherr, Friis & Moltke og KPF, klar til at servere G&T og Tuborg.

Så kom forbi til dans og en god snak over bardisken!

Det hele løber af stablen i Gymnastiksalen på Arkitektskolen Aarhus.

Vel mødt.

Sted: Gymnastiksalen, Paradisgade, Aarhus

Studark5
Christoffer Brøchmann Christensen, arkitekt MAA
Projektet samtænker et bibliotek og en metrostation i det centrale Istanbul. Byen er for tiden ved at lave en ny metrolinie, og ligesom i København formes de enkelte stationer over den samme skabelon. Dette projekt går den modsatte vej og undersøger mulighederne, når man laver en fuldstændig steds-specifik station.
 
Projektet undersøger en hybrid relationen mellem to kontrasterende programmer; biblioteket er et sted for viden og fordybelse er metrostationen et dynamisk offentlig transit rum. Hvordan kan en arkitektur flette disse to modsatrettede forhold i et arkitektonisk framework? 
 

Read More

I dagene 9.-11. oktober er Arkitektskolen Aarhus vært for Danmarks første internationale fotobogsfestival. Skolens bibliotek lægger lokaler til udstillinger, artist talks og workshops. Der vil være mulighed for at studere fotobøger fra hele verden – nye som second hand. Festivalen er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, Galleri Image og Det Jyske Kunstakademi og er kurateret af internationale eksperter.

Festivalen sætter fokus på fotobogens udvikling og rolle som kunstnerisk medie. Ud over udstilling af alverdens fotokunstbøger bliver der artist talks, debatter og workshops samt mulighed for at købe såvel sjældne, antikvariske som nye fotobøger.

Read More

Fotografi den 23-09-14 kl. 13.22

StudArk søger lige nu bloggere til at repræsentere de nye institutter på KADK. Skriv til os!

Sarah Mogensen kontaktede for nylig StudArk i anledning af sit forestående praktikophold i New York. Som deltager i Politikens debattør- og kritikerskole, har hun netop modtaget et skrivekursus og så bloggen som en ideel mulighed for at omsætte noget af det lærte til praksis og dele sine kommende oplevelser med sine medstuderende.

For at holde skrivningen ved lige tænkte jeg, at det kunne være sjovt at blogge om tegnestuen og livet i New York.

Sarah skal i praktik hos tegnestuen Young Projects, der senest har markeret sig ved at vinde Architectural League Prize for deres eksperimenterende og innovative design, med respekt for traditionelt håndværk.

Virksomheden arbejder i alle skalaer af projekter i et tværfagligt samarbejde mellem designere, arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og kunstnere. Det taktile, haptiske og perceptionen af arkitekturen er definerende for tegnestuens projekter og årsag til mit valg af praktiksted.

Jeg er meget optaget af udviklingen af innovativ arkitektur med respekt for traditionelt håndværk og fortælling, og praktikken er for mig en mulighed for indgående at studere dette. Praktikopholdet hos Young Projects betyder for mig en fordybelse i det område, der fascinerer og betager mig, samtidig med at jeg kan diskutere og spare hos erfarne medarbejdere med samme optagelse af arkitekturen.

At Sarah endte med at skulle til NY er heller ikke helt tilfældigt, så hendes indlæg kommer sandsynligvis i lige så høj grad til at handle om Delirious New York, som om opgaverne på kontoret.

Jeg skal i praktik I New York, fordi jeg, siden mit første møde med byen som teenager, altid har haft et ønske om at vende tilbage. For mig er New York en boullionterning af verdenen og en gåtur ned af de retvinklede gader er et muligt møde med alverdens kultur, ildhu og ambition. Den energi man møder I New York er for mig utroligt fascinerende og dragende og jeg glæder mig meget til at tage del i den.

Om sin deltagelse i Kritikerskolen fortæller Sarah, at det er et aftenkursus for udvalgte deltagere, hvis mål er at gøre unge mennesker mere kvalificerede i den offentlige debat. Kritikerskolen har for Sarah været en helt speciel mulighed for at møde skarpe kritikere og kontroversielle samfundsdebattører, samtidig med at kunne diskutere og spare hos andre samfundsengagerede unge. Som en del af forløbet modtog hun også det omtalte skrivekursus, afholdt af Politikens debatredaktion.

Min motivation for at ansøge og deltage i Kritikerskolen bunder i min holdning til arkitektur som en essentiel del af samfundet. Jeg mener, at det er vigtigt at arkitekten tager stilling til det samfund han/hun designer til og at man som arkitekt også kan engagere sig politisk og have visioner for de rum, man tegner. Jeg tror derfor det er vigtigt også at tilegne sig skrive- og taleredskaber, der gør det muligt, klart og præcist, at forklare sin holdning i den offentlige debat.

Vi glæder os meget til at følge med i Sarahs amerikanske adventure!

Kunne du også tænke dig at skrive til, om og for dine medstuderende, så send os en mail.

pallasmaa

KADKs nye Institut for Bygningskunst og Kultur indvier i dag  sig selv med udgivelsen af bogen Arkitekturen og Sanserne, der er en oversættelse af Juhani Pallasmaas klassiker Eyes of the Skin med forord af Carsten Thau.

Fra kl. 16-17 vil selve bogudgivelsen finde sted i Vandflyverhangaren.

Efterfølgende kl. 17.15 er der åben forelæsning med Pallasmaa himself i Auditorium 2. Vi ses !

StudArk er et forum for arkitektstuderende i Danmark. Bloggen drives frivilligt af arkitektstuderende fra de to arkitekturfaglige skoler; Kunstakademiets Arkitektskole i København og Arkitektskolen Aarhus.

.Bloggen henvender sig først og fremmest til de arkitektstuderende med det formål at skabe udveksling, debat, oplysning og inspiration her imellem. Sideløbende med dette, skal bloggen være studiets ansigt udadtil, hvor branchefolk, færdige arkitekter samt de kommende studerende vil få indsigt i de studerendes hverdag på studiet. .

Redaktionen opfordrer samtlige studerende og undervisere til at sende os materiale vi kan uploade på bloggen. Alt fra studieprojekter, workshops til debatindlæg og studieture har relevans på StudArk. Vores eneste krav er at indlægget relaterer sig direkte til de studerende.

Kategorier

INSTAGRAM #STUDARK

lørdag, november 4th, 2017 at 4:50pm
  • 44
  • 3
søndag, oktober 29th, 2017 at 5:37pm
  • 50
  • 3
tirsdag, september 26th, 2017 at 5:44pm
  • 30
  • 0
mandag, maj 2nd, 2016 at 7:17pm
  • 29
  • 0
onsdag, april 27th, 2016 at 8:06pm
  • 44
  • 0
mandag, april 18th, 2016 at 3:19pm
  • 33
  • 0

Facebook