Julekalender

Julekalender

Så er den sidste uge gået og vi har fundet vinderen for den 3. runde i konkurrencen. Jeg har altid fundet det inspirerende og interessant at se hvordan folk indretter sig og arbejder ved deres borde på arkitektskolen. Især når man kan se at folk er rykket ind med mere end deres projekt og gjort det personligt.

Det har @astridstjernholm formået at vise med sit billede og er derfor ugens vinder. Tillykke!

Read More

Julekalender

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

3. runde af StudArks julekonkurrence er i fuld gang på vores Instagram. Denne uges kategori er vis dit Arbejdsbord. Tag et billed af der hvor du arbejder og upload det på Instagram med hashtagget #StudArk. Vi vil gerne se et bord hvor den igangværende proces udfolder sig i fuldt flor med skitsemodeller, tegninger og collager. Du kan finde inspiration i vores tidligere indlægsrække Desk In(ter)view. I denne uge er præmien fra Tutein & Koch som har været så søde at samle en speciel arkitektpakke med en værdi på 1000 kr.!

Du kan sende dine bidrag til konkurrencen indtil fredag aften. Vinderen vil blive annonceret på lørdag og gaven bliver udleveret den efterfølgende mandag.

Følg med i julekonkurrencen på vores Instagram konto @studark.dk.

Julekalender

Endnu en uge er gået med vores Instagram julekonkurrence og igen er der kommet utrolig mange flotte bidrag til konkurrencen. Gennem Instagram og hashtagget #StudArk fik vi indsendt billeder af mange flotte modeller fra de deltagende, og det har igen været virkelig svært at vælge en vinder.

Men efter en lang votering fandt vi frem til ugens vinder som er indsendt af Nanna @barndorph! Tillykke Nanna! 🙂

af @barndorph

af @barndorph

Billedet er for det første blevet valgt da det viser modellen fra en ideel vinkel, hvorfra man forstår modellens repetition af det enkle element og dermed dets helhed og formsprog. Men den overlader stadig en masse til fantasien og man gør sig forestillinger om dets indre forløb og faktiske skala. Vi er specielt glade for dets massive udtryk og rå overflade der danner associationer til gamle middelalderfæstninger og brutalismen. Vi håber at se mere fra denne proces!

Read More

Julekalender

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

2. runde af StudArks julekonkurrence er i fuld gang på vores Instagram. Denne uges kategori er Model. Tag et billede af din model og upload det på Instagram med hashtagget #StudArk – så er du med i konkurrencen om et gavekort til Cotter.dk på 500 kr, samt en Leuchtturm1917 A5 notesbog fra Creas og blyanter, minilineal og viskelæder fra StudArk. Du kan sende dine bidrag til konkurrencen indtil fredag aften. Vinderen vil blive annonceret på lørdag og gaven bliver udleveret den efterfølgende mandag.

Følg med i julekonkurrencen på vores Instagram konto @studark.dk. Vi kommer selvfølgelig også til at rapportere om de indsendte billeder og vinderne her på bloggen.

Julekalender

Redaktionen på StudArk har med spænding fulgt bidragene til vores Instagram julekonkurrence, der blev sat igang sidste søndag. Gennem Instagram og hashtagget #StudArk fik vi indsendt en række virkelig flotte tegninger og skitser fra de deltagende, og det har bestemt ikke været nemt at vælge en vinder. Derfor vil vi selvfølgelig vise alle de Instagram billeder, der var med i konkurrencen, her på bloggen.

Men først vil vi afsløre det vindende billede, som er indsendt af @maja_haa! Tillykke Maja!

Instagram_uge1_Maja

Billedet er blevet valgt for den flotte repræsentation af mødet mellem Knippelsbro og Torvegade på Christianshavn. Collografiet giver en helt speciel dybde i billedet og man kan tydeligt se at der er lagt et stort og møjsommeligt arbejde bag for at vække denne tegning til live.

Read More

Julekalender

Ugle_julSå er dagen, du har glædet dig til hele året, kommet! StudArks julekonkurrence begynder i dag og som noget helt nyt vil der uddeles gaver hver uge!

Konkurrencen finder sted på vores Instagram, hvor vi hver advent op til jul annoncerer en kategori, som I skal tage billeder ud fra. Vi håber at se en masse billeder der viser aktuelle projekter og giver indblik i, hvad der sker rundt omkring på de forskellige afdelinger og skoler. Det er helt klart et plus hvis man kan snige lidt julestemning ind i billedet.

Denne uges kategori er tegning/skitse. Tag et billede af din tegning eller skitse og upload det på Instagram med hashtagget #StudArk – så er du med i konkurrencen om et gavekort til Cotter.dk på 500 kr, samt en Leuchtturm1917 A5 notesbog og 2 x Pilot g-tec-c4 kuglepenne fra Creas. Du kan sende dine bidrag til konkurrencen indtil fredag aften. Vinderen vil blive annonceret på lørdag og gaven bliver udleveret den efterfølgende mandag.

Følg med i julekonkurrencen på vores Instagram konto @studark.dk. Vi kommer selvfølgelig også til at rapportere om de indsendte billeder og vinderne her på bloggen.

Julekalender

Ugle 1Så er vi kommet til den årlige julekonkurrence på StudArk og igen vil der være masser af julegaver på højkant! Formen på konkurrencen er ændret i år og vil hovedsageligt foregå på Instagram. For at være med i konkurrencen skal du tage et billede ud fra det ugentlige tema og tagge #StudArk. Nærmere info følger. Lige som sidste år har vi fået gavmilde sponsorater fra bl.a.:

Cotter.dk, Hovedstadens Kopicenter, CREAS og mange flere!

So stay tuned – vi begynder 1. søndag i advent d. 29 november!

 

Blikkene begynder for alvor at rette sig mod de svungne jernbanespor hvor DSB i ej så fjern en fortid havde vogne rullende. Torben lægger ofte vejen forbi området i denne juletid, for hvad mener han egentlig når han proklamerer en ny arkitektskole karakteriseret som “et laboratorium der giver genklang internationalt”; “en rå struktur, hvor vi kan udfolde os, eksperimentere, afprøve og samarbejde…”; “et råt hus, der kan tåle at blive brugt”. Og hvordan i alverden skal han få nogen overbevist om det plausible i en deadline primo 2017?

To nyere eksempler på arkitektskoler rumsterer i hans tanker denne dagen før jul – men hvilke?

StudArk er et forum for arkitektstuderende i Danmark. Bloggen drives frivilligt af arkitektstuderende fra de to arkitekturfaglige skoler; Kunstakademiets Arkitektskole i København og Arkitektskolen Aarhus.

.Bloggen henvender sig først og fremmest til de arkitektstuderende med det formål at skabe udveksling, debat, oplysning og inspiration her imellem. Sideløbende med dette, skal bloggen være studiets ansigt udadtil, hvor branchefolk, færdige arkitekter samt de kommende studerende vil få indsigt i de studerendes hverdag på studiet. .

Redaktionen opfordrer samtlige studerende og undervisere til at sende os materiale vi kan uploade på bloggen. Alt fra studieprojekter, workshops til debatindlæg og studieture har relevans på StudArk. Vores eneste krav er at indlægget relaterer sig direkte til de studerende.

Kategorier

INSTAGRAM #STUDARK

lørdag, november 4th, 2017 at 4:50pm
  • 41
  • 3
søndag, oktober 29th, 2017 at 5:37pm
  • 49
  • 3
tirsdag, september 26th, 2017 at 5:44pm
  • 30
  • 0
mandag, maj 2nd, 2016 at 7:17pm
  • 29
  • 0
onsdag, april 27th, 2016 at 8:06pm
  • 44
  • 0
mandag, april 18th, 2016 at 3:19pm
  • 33
  • 0

Facebook